Sådan arbejder vi

Hos MONTHE Certificering lægger vi vægt på langvarige kunderelationer, der bygger på tillid, gennemsigtighed og en god dialog gennem hele certificeringsforløbet.

Ingen virksomheder er ens. Derfor tager vi udgangspunkt i jeres organisation, aktiviteter og den virkelighed, jeres ledelsessystem skal fungere i – naturligvis inden for de rammer og krav, der gælder for akkrediteret certificering.

Vi vil være vores kunders foretrukne samarbejdspartner

Vi gør os umage for, at certificeringsforløbet er enkelt og overskueligt. Det gælder hele vejen fra den første planlægning og gennemførelse af audit til rapportering, håndtering af eventuelle afvigelser og udstedelse af certifikat.

Hos os er der korte kommunikations- og beslutningsveje. Det betyder, at vi kan reagere hurtigt, hvis der opstår spørgsmål eller ændringer undervejs, og at I altid ved, hvem I skal kontakte.

En god auditoplevelse

Vores auditorer har stor erfaring med både certificering, ledelsessystemer og erhvervslivet. Under audit lægger vi vægt på en åben og konstruktiv dialog og på at forstå, hvordan jeres ledelsessystem fungerer i praksis.

Audit skal naturligvis afdække, om kravene i standarden er opfyldt – men vi ønsker samtidig, at I oplever auditforløbet som relevant og får nye perspektiver med videre.

Også mellem audits

Samarbejdet stopper ikke, når auditor går ud ad døren. Har I spørgsmål til jeres certificering, sker der ændringer i virksomheden, eller er I i tvivl om noget i forhold til det kommende auditforløb, er I altid velkomne til at kontakte os.

Vi vil gerne være en samarbejdspartner, som er nem at få fat i – både før, under og mellem jeres audits.

Effektiv auditering med de syv ledelsesprincipper

Hos MONTHE Certificering er vores mål at udfordre og støtte din virksomhed i konstant at forbedre sit ledelsessystem. Gennem vores auditeringer skaber vi en platform for dialog, hvor vi sammen kan identificere muligheder for udvikling og optimering.

Vi anvender en gennemprøvet modenhedsmodel, der integrerer de syv ledelsesprincipper. Denne tilgang giver os mulighed for at “score” virksomhedens præstationer og identificere områder med potentiale for forbedring. Ved at inddrage de syv ledelsesprincipper i auditprocessen, fremmer vi en åben dialog om, hvordan din virksomhed kan videreudvikle og optimere sit ledelsessystem.

Vi tror på, at et velfungerende ledelsessystem ikke blot øger effektiviteten, men også bidrager til større arbejdsglæde blandt medarbejderne, sparer tid og forbedrer virksomhedens bundlinje.

Desuden bruger vi selv de syv ledelsesprincipper til at udvikle vores egne processer. For at sikre, at vi altid stræber efter forbedring, sender vi altid en kundetilfredshedsundersøgelse efter hver audit. Dette giver os værdifuld feedback og muligheden for løbende at tilpasse og forbedre vores ydelser.

Vores tilgang

Respekt og pålidelighed

Vi holder hvad vi lover, spiller med åbne kort, og går altid den ekstra mil for at vores kunder er tilfredse

Fleksible og løsningsorienterede

Vi tilpasser os virksomhedens situation og reagerer hurtigt på ændringer og krav.

Korte beslutningsveje

Vi er nemme at komme i kontakt med, så du undgår lange svar tider

Tæt kontakt

Vi opbygger langvarige og værdiskabende kunderelationer baseret på tillid og en god personlig service.

Arbejdsglæde skaber bedre resultater

Arbejdsglæde skaber trivsel, stærke relationer og bedre resultater – for både os og vores kunder.

Skræddersyet tilgang

Vi prioriterer at tilpasse løsninger, der passer præcist til den enkelte virksomhed.

Skal vi certificere din virksomhed?

Er det tid til at få certificeret din virksomhed, eller har I allerede en eller flere certificeringer og overvejer et nyt samarbejde? Vi står klar til en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.

Prisen for certificering afhænger primært af, hvilken standard I ønsker certificering i, samt virksomhedens størrelse, herunder antallet af ansatte, jeres produktionstype og hvor mange lokationer i har.

Kontakt os gerne via telefon eller e-mail, hvis du vil vide mere om MONTHE Certificering, og hvordan vi kan skabe værdi for jeres virksomhed.

Navn *
Email *
Telefon *
Hvad drejer det sig om? *
Besked *