1. juli 2025 trådte tre nye love i kraft i Danmark, som styrker kravene til cybersikkerhed og beredskab i både offentlige og private virksomheder:
- NIS2-loven
- CER-loven (kritisk infrastruktur og fysisk sikkerhed)
- Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren
Fælles for dem er et klart budskab: Informations- og cybersikkerhed er ikke længere frivilligt – det er et ledelsesansvar med juridiske og økonomiske konsekvenser.
NIS2 – den mest omfattende af de tre
NIS2-loven er den mest omtalte og gælder virksomheder i og omkring samfundskritiske sektorer – fx energi, transport, sundhed, digital infrastruktur, fødevareproduktion og mange flere.
Er du i tvivl, om din virksomhed er omfattet?
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har udviklet:
- Fire vejledninger, der forklarer NIS2-lovens krav
- Et værktøj til selvevaluering (Klik her)
👉 Virksomheder, der er omfattet af NIS2, skal registrere sig senest 1. oktober 2025.
Læs mere på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs hjemmeside her.
ISO 27001 – et stærkt værktøj til at leve op til lovkravene
Hos MONTHE Certificering oplever vi, at mange virksomheder bruger ISO 27001 som ramme for at opfylde kravene i både NIS2 og GDPR.
Når du arbejder efter ISO 27001, får du:
- Overblik over, hvad der skal beskyttes – og hvor der er risiko
- Klare rutiner for sikkerhed og hvordan I reagerer, hvis uheldet er ude
- Tryghed for, at I lever op til kravene og har styr på ansvaret i hverdagen
Kort sagt: Du får et system, der både gør din virksomhed mere robust – og hjælper jer godt på vej mod NIS2, uden at drukne i papirarbejde.
Har I spørgsmål til, hvordan ISO 27001 kan hjælpe jer i mål med NIS2? Kontakt os gerne – vi står klar til at vejlede.